Tilgængelighed er vigtigt.

Når jeg bevæger mig ud på nettet for at blive klogere, finde rejseinspiration, købe koncertbilletter eller se timelange videoer omkring biavl ^[1], så opfatter jeg den måde jeg navigerer rundt på nettet, som nogenlunde inden for normalen.
Ja, jeg ved godt jeg ofte altid får åbnet lidt for mange nye faneblade, så toppen af min browser ligner en fintandet savklinge, men bortset fra det, synes jeg det er inden for normalen.
Du har formentlig nogenlunde samme opfattelse omkring den måde du kommer rundt på nettet, og det er sikkert også tilfældet for rigtig mange andre.

I virkeligheden er der nok alligevel nogle mindre forskelligheder, som gør at vi finder vej fra website til website på lidt forskellig vis. Det kan dels skyldes vores vaner eller vores online erfaring, men samtidig kan der også være andre og mere midlertidige omstændigheder, der spiller ind og pludselig udfordrer tilgængeligheden.

Når vi glor ind i skærmen, er der stor forskel på om det foregår mens vi sidder derhjemme i sofaen, eller mens vi er ude i det fri. Er vi ude i det fri, hvor solen står direkte ind på skærmen, og giver masser af dejligt genskin, kan det nemlig være svært at læse det der står på skærmen. I den situation et det pludselig endnu vigtigere, at kontrasten mellem tekst og baggrund er tilpas stor.

Det er en af grundene til at tilgængelighed er vigtigt.

Er du så uheldig at brække en arm eller et håndled, bliver din motorik måske lidt udfordret fordi gipsen begrænser din bevægelighed, eller fordi du prøver med din kejtede hånd i stedet. Det kan også være du pludselig begynder og benytte tastaturet mere, når du navigerer rundt på et website, i stedet for at slås med musen. I den situation er det skønt, hvis knapperne på et website ikke er lille bitte uden chance for at ramme dem, og samtidig har en tydelig markering af elementet i fokus også stor betydning.

Endnu en grund til at tilgængelighed er vigtigt.

Forhåbentlig forklarer mine to simple eksempler ovenfor at tilgængelighed er vigtigt for alle besøgende. Når vi forbedrer tilgængeligheden på et website, er mange af de tiltag vi laver, dog typisk et hensyn vi overvejende tager til personer med et handicap eller en funktionsnedsættelse, som er permanente.
Handicap eller ej — forbedringerne vil i mange tilfælde gøre oplevelsen bedre for alle besøgende.

På dybt vand

Da jeg først blev interesseret i tilgængelighed var jeg helt blank. Det måtte involvere en screen reader, men hvad havde det lige med min kode at gøre!
Havde du derfor bedt mig forklare lidt om tilgængelighed — hvor mange besøgende der har et handicap, hvad et website mangler for at være tilgængeligt og lign. — havde jeg været på rigtig dybt vand.

Jeg har godt nok svømmet en hel del da jeg var yngre, men…

De tekniske retningslinjer omkring tilgængelighed, også kaldet Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) fra W3C, kan godt være tung læsning, så dem undgik jeg i første omgang.
I stedet fandt jeg heldigvis Laura Kalbags bog “Accessibility for everyone”, som ikke indeholder en masse kode, men hun forklarer i stedet om de mange aspekter af digital tilgængelighed, og giver dig dermed kompasretningen.

Jeg spilder ikke mine aftener, så efter utallige søgninger på nettet, flere små nip til de tekniske retningslinjer og rigtige mange blogindlæg, artikler og videoer senere, synes jeg nu også jeg kan omsætte min viden til lidt kode.
Jeg har tidligere skrevet om “Skip to content”-linket, og har da også planer om at kode en tilgængelig udgave af andre elementer såsom accordions og tabs og gennemgå dem i kommende indlæg.

Når vi sætter alle sejl til, for at gøre et website tilgængeligt, kan det nemlig sagtens lade sig gøre. Og ligesom med så mange andre ting, så er det ikke vanvittig kompliceret så snart man får sporet sig ind på den rigtige tankegang.
Jeg synes dog heldigvis også at kunne se en tendens til, at der kommer mere og mere fokus på, hvad der kræves for at gøre et website tilgængeligt, og ikke mindst hvorfor tilgængelighed er vigtigt.

Lidt statistik at støtte sig til

I Danmark føres der ikke direkte statistikker over personer med et handicap eller en funktionsnedsættelse. Derfor er det ikke helt så let at finde frem til nogle tal, der fortæller os, hvor stor en gruppe af vores besøgende, der har en funktionsnedsættelse eller et handicap.

Du tænker måske allerede, jamen jeg har jo statistik på mit website, men den slags tal finder du heller ikke der. I din statistik kan du uden problemer se oplysninger såsom land, styresystem, browser og mange andre ting omkring dine besøgende, men altså ikke om de benytter en assisterende teknologi.
Det kan du ikke fordi de besøgende, som har behov for lidt assistance for at komme rundt i alle nettets hjørner, ikke nødvendigvis har behov for at skilte med det. Du og jeg — nogle af os nok mere end andre — værner jo også selv om vores privatliv på nettet.
Helt fundamentalt er teknologien lavet så den ikke kan opsnuses i disse statistikker og desuden ønsker brugerne, som jeg skrev lige før, heller ikke at hverken du, jeg eller andre ved det.

It would take away the one place where we as blind people can be relatively undetected [...], and therefore giving others a chance to treat us like true equals.

Marco Zehe

Du og jeg vil selvfølgelig benytte tallene til noget positivt — på spejderære — i forhold til at kunne argumentere for og dokumentere, hvorfor digital tilgængelighed er vigtigt, men samtidig med at vi benytter tallene til noget positivt, vil der desværre også være andre, som misbruger tallene. Personligt har jeg det derfor rigtig godt med at den slags tal ikke findes.

Er du alligevel meget ivrig efter at finde frem til nogle cirka tal, så er én måde at læse lidt undersøgelser og forsøge at indsamle tal fra forskellige interesseorganisationer. Det er den måde Lars Michael Sørensen har fundet nogle mere konkrete tal. Greener Pastures har også samlet lidt tal, dog opsummeret på lidt mere overordnet plan. Disse tal kan trods alt give en idé om, hvor mange der teoretisk set er ekstra godt hjulpet på et website, hvor digital tilgængelighed er en prioritet.

SEO er for Google, A11y er for screen readers

Kigger vi på andre områder inden for webudvikling, så ligger det lige til højreskøjten, at tage et hurtigt kig på udviklingen indenfor søgemaskineoptimering.

I lang tid (og måske til dels stadig) handlede søgemaskineoptimering nemlig om at gøre Google ^[2] glad, og leve op til deres vilkår omkring at læse og indeksere indholdet på ens website — groft sagt at prioritere optimeringen af ens website til Googles robotter og ikke nødvendigvis de mennesker vi gerne vil have ind på vores website.
Selvfølgelig skal indholdet kunne læses af søgemaskinerne, men hvis det betyder at indholdet ikke længere giver mening for de besøgende, er de hurtigt smuttet igen og så har de gode placeringer og høje besøgstal hjulpet lige lidt.
Indenfor søgemaskineoptimering består balancegangen derfor i at finde frem til det punkt, hvor søgemaskinerne belønner det gode indhold med en høj placering i søgeresultaterne, men hvor det i lige så høj grad er interessant, relevant og forståeligt indhold brugeren møder.

Den samme “fælde” kan vi nemt falde i med webtilgængelighed.

Selvom en screen reader var det første jeg tænkte på, og sandsynligvis også det første mange andre tænker på, når de hører at et website skal være tilgængeligt, så er det kun ét hensyn indenfor digital tilgængelighed.

Det er selvfølgelig vigtigt at en screen reader kan læse indholdet, men samtidig skal vi sørge for at indholdet giver mening i den sammenhæng det bliver læst op.
Et eksempel kunne være et link, hvor teksten måske blot er “Mere info”, “Læs mere” eller “Klik her”.
For at give brugeren en meget bedre idé omkring linkets sammenhæng, vil det give mere mening, hvis linkets tekst eks. lød “Mere info om Amsterdam”. Giver det udfordringer med designet, kan det nemt løses ved visuelt at skjule “om Amsterdam”, så det stadig bliver læst op af en screen reader, men altså ikke er synligt på siden.

Et andet hensyn er at tastaturet kan benyttes til at navigere rundt på websitet med. Her er det vigtigt tydeligt at markere visuelt, hvilket element der har fokus. Du kan med fordel ændre eks. tekstfarven. Det kan dog være svært for visse brugere at opfange dette farveskifte, så sørg for at det er i kombination med en understregning, baggrund eller måske en tilpasset udgave af browserens standard outline markering (den blålige ramme).

Den sidste ting jeg vil nævne i denne omgang er farvekontraster, som vi også bør sikre er tilpas store. Kontrasterne mellem tekst og baggrund kan være med til at gøre det unødigt svært at læse for svagtseende og farveblinde, men også andre besøgende. Sollys er skønt, men står det direkte ind på skærmen, stiller det højere krav til kontrasten, og det samme er gældende, hvis skærmens lysstyrke er skruet meget ned.

En ny opmærksomhed

Som jeg skrev tidligere, synes jeg lige så stille der sker en holdningsændring omkring digital tilgængelighed. Måske er det blot det klassiske tilfælde, hvor jeg pludselig ser artikler om emnet alle vegne, fordi jeg nu selv er begyndt at interessere mig for emnet.
Måske er artikler, der omhandler digital tilgængelighed, rent faktisk blevet hyppigere på respekterede websites som CSS-tricks, Smashing Magazine og A List Apart.

Samtidig forsøger nogle af de store drenge i klassen — Google, Mozilla og Microsoft — desuden at sætte det lidt på dagsordenen og gøre det til en prioritet hos dem, og det har det som oftest med også at øge opmærksomheden indenfor det område af webudvikling generelt.

Til sidst er der selvfølgelig alle de enkeltpersoner, som sikkert har forsøgt at råbe op, og gøre opmærksom på at webtilgængelighed er vigtigt, længe før alle os andre pludselig har fået øjnene op for det. For mit eget vedkommende er det personer som Laura Kalbag, Marcy Sutton, Andy Bell, Heydon Pickering, Hidde de Vries, Hugo Giraudel, Jonathan Snook, Scott O’Hara og helt sikkert en del flere, men dem jeg har nævnt her er dem, der har været med til at introducere mig til webtilgængelighed.