Skal vi kalde det tilgængelighed eller accessibility?

Personligt foretrækker jeg den danske udgave tilgængelighed frem for det engelske ord accessibility, men det skal egentlig slet ikke handle om, hvilket ord jeg synes smager bedst. Uanset om du eller jeg foretrækker den engelske eller danske udgave af ordet tilgængelighed, så er det selve ordets betydning, som er meget mere vigtig og interessant.

Mange vil nok tænke på det at have et handicap, som meget begrænsende eller stærkt invaliderende, men ligesom der findes mange toner af hudfarve, så findes der også mange grader af handicap og hvor store udfordringer det handicap giver den enkelte.
En person, hvis handicap er tydeligt ved eks. en manglende underarm, oplever formentlig ikke de samme udfordringer, som en person med et mentalt handicap eller en der er udfordret motorisk.

For mig handler tilgængelighed om at give personer med et handicap eller en funktionsnedsættelse de bedste forudsætninger for at benytte et website, og samtidig give dem en lige så god oplevelse, som vi ellers forsøger at give personer uden et handicap eller en funktionsnedsættelse.

Tilgængelighed udenfor

Tilgængelighed er måske nyt for mange i forhold til internettet, men udenfor har begrebet eksisteret og er løbende blevet forfinet gennem mange år. Derfor synes jeg det er interessant lige at kigge på et par eksempler på tilgængelighed, som ikke foregår på din eller min skærm. Der er nemlig mange eksempler fra vores allesammens dagligdag, hvor tilgængelighed er mere eller mindre synligt.

Det mest kendte symbol for tilgængelighed er formentlig ikonet af en kørestolsbruger, som bl.a. benyttes på parkeringspladser og toiletter for at indikere at det her er forbeholdt personer med et handicap, men kørestolsramper, elevatorer og døråbnere er nogle af de andre eksempler på tilgængelighed vi ofte ser i det offentlige rum.

Kigger vi på et lyskryds er det en potentiel dødsfælde for en person, som er blind eller meget svagtseende, for de kan godt "kigge" til venstre, til højre og til venstre igen, men det vil formentlig ikke gøre nogen forskel. Derfor er det godt at de har de “hurtige bip” ved fodgængerfeltet til at fortælle dem, og os andre, at der er “grøn mand gå”.

Sidste eksempel er en ting du og jeg rører ved hver dag, og formentlig mange gang om dagen... hvor mange dørhåndtag lægger du ikke hånd på hver dag!
Langt de fleste håndtag i dag er aflange og skal trykkes ned for at åbne døren. Det er ikke helt tilfældigt, for det er nemlig væsentlig lettere at betjene end et rundt håndtag, som skal drejes for at åbne døren — især hvis handicappet påvirker ens motorik eller styrke.

Tilgængelighed til internettet

På internettet er tilgængelighed sjældent et spørgsmål om liv eller død, men det forhindrer os ikke I at tage nogle simple hensyn, så oplevelsen som minimum ikke gøres dårligere. For en alt for stor del af de websites, der kodes er tilgængelighed desværre sjældent et hensyn vi tager, og i mange tilfælde gør vi det tværtimod værre end hvad udgangspunktet var.

En CSS-egenskab, som outline: none; sættes typisk på links, knapper og formularfelter, men det er samtidig en af de egenskaber, som er med til at gøre det rigtig svært at følge med i hvilket element, der er i fokus.
For os, der hovedsageligt betjener vores computer med en mus, har vi markøren at orientere os efter, men for andre, som benytter TAB til at navigere med er det ikke altid tydeligt, hvilket element, der er i fokus.
Det er ikke fordi det egentlig er et problem at vi tilføjer outline: none; til bl.a. links, men det er bare vigtigt at vi har en plan for, hvordan vi i stedet viser, hvilket link der er i fokus så brugeren ikke er i tvivl.
Et farveskifte på linket alene er dog ikke nok, og bør kombineres med eksempelvis understregning, baggrund eller endnu bedre at tilpasse eller efterligne standardeffekten (den blålige ramme) til websitets design.

En løftet pegefinger

Inden jeg kommer for godt i gang med at prædike, vil jeg lige skynde mig at understrege at det her er en løftet pegefinger, bare ikke den fordømmende slags, men mere den artige slags fra dengang i folkeskolen, som indikerer at jeg har noget jeg godt vil sige.
Jeg er nemlig ikke en tøddel ^[1] bedre selv, men det er heldigvis tilladt at blive klogere, så det har jeg sat mig for at ændre på.

Og hvorfor synes jeg så pludselig at det er vigtigt med webtilgængelighed, når jeg nu i så lang tid har været ligeglad?
Jeg læste bogen “Accessibility for everyone” af Laura Kalbag, hvor hun virkelig godt forklarer, også meget bedre end jeg forsøger her, hvor meget tilgængelighed betyder for de personer, der er afhængig af det. Det satte lidt forskellige tanker igang hos mig, både omkring hvorfor jeg ved så lidt om området, men også hvor stor en del af de besøgende vi potentielt giver en rigtig dårlig oplevelse på vores website.

Det der er pokkers ved tilgængelighed på nettet er nemlig at webtilgængelighed er nødvendigt for nogen men godt for alle. Selvom det ofte er et hensyn vi tager for folk med et handicap eller en funktionsnedsættelse, så vil det i mange tilfælde samtidig gøre oplevelsen bedre for alle, som benytter vores website.

Jeg håber og tror i bund og grund heller ikke det er fordi at folk er ligeglade, men mere at det er et udtryk for at det kan være svært at finde ud af, hvordan man lige kommer i gang med det.
Og lad os nu bare være ærlige, der er sgu’ mange andre områder, som giver lidt mere “web cred” ^[2] at nørde med end lige tilgængelighed på websites.

Det kan muligvis også hænge lidt sammen med at nettet er relativt ungt, så der er nok heller ikke den samme tradition for at indarbejde tilgængelighed fra start i et projekt, og hvis det ikke helt bliver glemt, ender det måske med at være noget, som indarbejdes på bagkant, og under tidspres fordi projektet skal online i går.

Ikke kun for en screen readers skyld

Har du alligevel samlet dig mod til kigge nærmere på tilgængelighed til nettet, har du nok hurtigt fundet ud af, at det handler om meget mere end at dit website kan læses op af en screen reader.

Inden jeg læste Lauras bog gik jeg naivt rundt og troede at screen readers udelukkende blev benyttet af personer med et synshandicap, men pludselig gik det op for mig at personer der er svært ordblinde og personer, som ikke kan holde til at kigge på en skærm i længere tid, også har stor gavn af at websitet fungerer godt med en screen reader.

Det at benytte keyboardet til at navigere rundt på et website var også noget jeg troede primært blev benyttet at såkaldte “superbrugere” og personer med et synshandicap. Igen udstiller jeg min manglende viden, for jeg havde slet ikke spekuleret på at personer, der af den ene eller anden grund er motorisk udfordret, kan have svært ved at benytte en mus og derfor benytter keyboardet eller andre hjælpemidler i stedet.